Jeg underviser unge i personlig udvikling, kommunikation og mental trivsel med fokus på selvforståelse, relationer og bevidste valg.
Mine forløb kombinerer refleksion, dialog og praksisnære øvelser, der gør det muligt for de unge at forstå sig selv bedre og stå stærkere i fællesskabet.
Undervisningen er nærværende, involverende og konkret, så det, vi arbejder med, kan mærkes og bruges i hverdagen.
I 2023 var jeg første gang afsted for Dansk Studie Center, som underviser i i fagene 'Personlig udvikling og kommunikation'
Undervisningsforløbet er tilrettelagt af mig og indeholder 60 timers materiale.
Grupperne er på 35 danske unge, som er på rejsehøjskole.
Emnerne vi kommer igennem er bl.a.:
Tanker,
Følelser,
Sanser,
Strategier,
Sprogets muligheder
Karakterstyrker,
Værdier,
Mindfulness
Relationer
Drømme
I 2023 var min første undervisningsrejse til Bali. Siden har jeg været i Mexico og nogle gange tilbage til Bali.
Undervisning på stranden på Bali
Gruppen undervises i dag i mindfulness og tegner trivselshjul i sandet.
Vi bruger kroppen, sanserne og naturen i det omfang det er muligt. Alle sanser og fornemmelser er i spil og udvikles, til gavn for selverkendelse og kropslig læring.


En af de aktiviteter vi laver er flip flaps eller nip nap. Der er ofte genkendelses glæde og grin, når de produceres og afprøves. Inde i dem står der følelser eller sanser og dertil strategier.
Ved at bruge det kreative element bliver læring af det svære følsomme materiale nemmere at tage ind og læringen bliver integreret. Derudover er der masser af barndomsanekdoter og gode grin.
Opgaver med på tur.
I mindre grupper arbejder de ude i byen med forskellige opgaver. Det kan være at filme, snakke med befolkningen. Her på billedet har jeg pakket, tusch, post It og samtalekort - så kan der både arbejdes og opleves. Opgaverne bruges også til spisegrupper og højskoleaftner.
Når fokus er på en oplevelse eller middag, så snakkes der mere løst og ikke helt så følelsesmæssigt intenst.

For at undervisningen bliver personlig og sætter spor, får alle udleveret en notesbog til refleksioner, taknemmeligheder og notater.
Af refleksionsspørgsmål kan være;
Hvilke historier fortæller du om dig selv og hvorfor?
Hvilke værdier har du?
Hvad drømmer du om - på kort og på lang sigt?